Økologisk valgkamp

Økologisk valgkamp


Hvis du handler hos Attmatr går du sikkert op i sunde og naturlige fødevarer, der er gode for både mennesker og jord. Det forstår vi godt, for det er en vigtig kamp og heldigvis går det rigtig godt - faktisk så godt at det er ved at være en god forretning at være verdens førende økologi-nation.

Den økologiske eksport satte i 2013 rekord for syvende gange, og forhandlerne er ved at få kontakt til enorme markeder udenfor EU. Det er godt for landbruget og det, der er godt for landbruget, er godt for os alle.

Som en service til dig, har vi derfor kigget på hvad partierne skriver i deres program vedrørende landbrug og mere specifikt den økologiske af slagsen.

Hvis økologi er vigtigt for dig, kan du bedre vælge hvor du vil sætte dit kryds.

Vi starter ved Danmarks klassiske landbrugsparti:

Venstre

Her nævner man praktisk taget ikke økologi. Danmarks traditionelle landbrugsparti nøjes med den lakoniske linje:

"Et varieret produktudbud – eksempelvis nicheprodukter eller økologiske – skal understøttes."

Kilde

Socialdemokratiet

Langt mere fokus på økologi, og endda et konkret mål finder man hos Socialdemokraterne:

"For Socialdemokraterne er økologien en hjørnesten i den grønne omstilling. Økologien skaber bedre natur og dyrevelfærd. Derfor vil vi fordoble det økologiske areal i Danmark."

Kilde

Dansk Folkeparti

"Dansk Folkeparti støtter den økologiske udvikling, som både betyder sundere fødevarer og bedre dyrevelfærd. Derfor støtter Dansk Folkeparti initiativer, der fremmer økologi, såvel som forskning inden for dette område."

Kilde

Liberal alliance

Nævner ikke økologi på deres side om landbrug. Måske vi kigger på den forkerte side, men vi har ikke kunnet finde det.

Kilde

Socialistisk folkeparti

Skriver ikke konkret om økologi på deres webside, men anbefaler at du som forbruger køber økologisk.

Kilde

Radikale

Har samme konkrete mål som Socialdemokraterne:

"Ligesom vi på energiområdet er førende inden for vindteknologi, skal vi på landbrugsområdet være førende inden for grøn teknologi til fødevareproduktion. Samtidig skal der være plads til lokale fødevarer, nicheproduktion og økologi. Målsætningen er som minimum at fordoble det økologiske landsbrugsareal inden 2020. Det vil bidrage til, at landbruget i højere grad kan levere sunde kvalitetsfødevarer i verdensklasse til danskerne."

Kilde

Konservative

Konservative vil man lade det være op til forbrugeren:

"Og så skal forbrugerne have frihed til at vælge økologisk, dansk produceret eller særligt ernæringsrigtigt, hvis det er at foretrække."

Kilde

Alternativet

Hos Alternativet ønsker man at folk spiser mere økologisk grønt - og mindre kød.

"Alternativet vil arbejde for at fremme økologisk planteproduktion som alternativ til ressourcetunge kødproduktion. I produktionen af kød og mælk, skal der fremover satses på at få flere dyr på græs til gavn for naturen."

Kilde

Enhedslisten

Økologi er for Enhedslisten ikke bare en vigtig faktor i fremtidens fødevareproduktion - det er selve redningsplanken for de truede landbrug:

"Derfor lancerer Enhedslisten en langsigtets handlingsplan med partiets bud på en gradvis omlægning af den nuværende svineproduktion til en økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion."

Man kan selvfølgelig også sige at deres listebogstav er Ø. Ligesom i økologisk.

Kilde

 

Så er der kun tilbage at spørge - er økologi vigtigt for dig?

 

[polldaddy poll=8915836]

 

 

Seneste indlæg:

Hampefrø