Indkant-udkant og melodien der blev væk

Når jeg ser film eller læser bøger, der har mere end 40 år på bagen, var byen et råt, farligt sted fyldt med kolde mennesker, der kun tænkte på sig selv og havde en temmelig anløben moral. Men på landet var der rart og der var fællessang, når marken skulle mejes. Landmanden var en prægtig, rank skikkelse, der struttede af sundhed.

Når jeg ser nye film, læser nyere bøger eller ser tv-serier er landet et råt, farligt sted fyldt med kolde mennesker, der kun tænker på sig selv og har en temmelig anløben moral, hvis de ikke er direkte pædofile og incestuøse. Men i byen er der rart, og de prægtige, ranke byboere kæmper for miljøet og samfundet og er en hel del klogere end deres landliget orienterede familiemedlemmer.

Hvad er der sket?

Seems a little crazy


Uanset hvad der er sket, er vi kommet langt fra hinanden og det er ikke godt for landets sammenhængskraft. Senest udstillet ved valgresultatet, der kom bag på en hel del af meningsdannerne i København. Efterfølgende kommer det så bag på helt andre meningsdannere, at det kom bag på de første, og nu handler dialogen om alt andet, end det, der egentlig var problemet.

Vi kan passende se det som en lejlighed til at række ind over midten og sige, at der virkelig ikke, når alt kommer til alt, er en kæmpestor forskel på mennesker, der bor i byen og mennesker, der bor på landet. Der er tosser i byen, der er tosser på landet. Der er ejegode mennesker på landet, der er ejegode mennesker i byen.

Pointen er, at vi i forlængelse af valget kan få en diskussion om noget, der faktisk er vigtigt. Vi kan få en diskussion om landets sammenhængskraft, og om forskellene på at bo i 1360 København K eller 6630 Rødding. Der har været delt et utal af følelsesladede opdateringer på Facebook og andre steder, men ingen opsummerede det bedre end René Rasmussen, der er museumsinspektør på Sønderborg Slot: "De pisser på os, bagefter siger de, at vi lugter".

En stor del af det skyldes uden tvivl kommunalreformen i 2007, hvor vi fik regionerne og 271 kommuner blev til 98. Magten blev flyttet længere væk fra borgerne, og det samme gjorde de offentlige arbejdspladser. Bogen Udkantsmyten af Kaare Dybvad siger, at for hver 100 offentlige arbejdspladser giver det 35 private jobs oveni. Men hvad hjælper det hvis de allesammen er i København - og de i øvrigt er finansieret skattekroner fra hele landet.

Omvendt kan man sige, at når det er en ofte anført grund til at de mere yderligtgående partier er så stærke i udkanten, er det fordi de oplever, at politiet er meget langt væk, og at der er enormt mange indbrud. Det er bare ikke hele sandheden heller, i hvert fald ikke hvis politiet forstår at føre statistik:

Kriminalitet, syddanmark

Fra statistikken STRAF11 hos Danmarks Statistik.


 

Men egentlig er det jo også ligemeget. Diskussionen om hvem der har ret er forrykt og ligegyldig, for sandheden findes nok et sted midt imellem. Det er til gengæld ingen diskussion om at vi har en opgave at løse. Vi skal bygge bro mellem landet og byen, og det er netop derfor vi hos Attmatr kæmper for at få de gode produkter ud til hele Danmark - for så ryger pengene nemlig den anden vej.

En af vores bedste dage hos Attmatr er, når vi kan sende penge tilbage til de mange danske producenter, vi forhandler hos Attmatr. Det er lidt mere måned for måned, og vi er stolte af, at kunne sende penge til det, der så nedladende bliver kaldt udkanten - men måske snarere burde kaldes bordkanten.

Absolut ikke mindst, når vi sender til producenter, der holder til i Syddanmark, som for eksempel Lovtrup, der fremstiller rabarbermarmelade eller Krogh Specialitet, der fremstiller alskens gode sager. Vi aner ikke hvor de ligger politisk, og vi er bedøvende ligeglade. De laver gode produkter, der beriger vores borde i hele landet.

Vi har brug for at række ind over midten. Vi stemmer for at gøre det med mad.

Kristian
På vegne af Attmatr

Seneste indlæg:

Hampefrø