Hvad er en frilandskylling?

En frilandskylling er som navnet angiver en kylling, der har levet mere frit end andre kyllinger. Derfor smager den bedre, er større - og koster også lidt mere.

For at vi kan kalde en kylling for en frilandskylling skal den opfylde visse krav. Det inkluderer blandt andet at frilandskyllingerne skal have plads til at røre sig - og adgang til græsfolde hvor dette kan foregå.

Hos Dalbakkegård på Lolland får kyllingerne adgang til græsfolde efter ca tre uger i en lun stald. Herefter lever de et roligt, stille liv i kyllinge-zen indtil de er blevet ca 100 dage gamle. Herefter går turen til slagteriet og videre ud til kunderne.

Til sammenligning er den klassiske lørdagskylling kun lidt over en måned ved slagtetidspunktet. Og den når muligvis aldrig at se himlen.
 

gollum not listening

 


Afgørende for produktionen af en frilandskylling er det, at kyllingerne får motion, grønt græs og at de helt generelt får lov til at leve et naturligt liv frem til slagtetidspunktet.

Når man spiser en frilandskylling, er man ikke i tvivl om, at man har fået et helt specielt dyr mellem tænderne. Mere bid, mindre stegesvind, fastere struktur og meget mere smag er kendetegnende for frilandskyllinger.

Her er en opskrift, der eventuelt kan gøre din næste kylling til en fantastisk oplevelse, som du kan nyde med god samvittighed:

Skyl kyllingen og knub den med rosmaring, salt og peber. Brun den i en halv plade smør du har brunet i en pande - ligesom hvis du skulle grydestege kyllingen. Hæld vand ved og læg låg på . Lad den simre i en halv time før du vender den, og giver den 40 minutter mere.

Vær sikker på at der er masser af vand med din frilandskylling. Det må ikke fordampe, for du skal bruge det til saucen.

Lav en bolle af smør og hvedemel. Bland det med væsken fra kyllingen og smag til med salt, peber og fløde. Tilsæt eventuelt kulør, hvis du er en af dem, der skal have brun sauce.

Velbekomme!

Her er i øvrigt en sjov kyllingevideo:

 

 

 

 

 

Seneste indlæg:

Hampefrø