Hjælp os

Hvis du også synes at det er en god idé at hjælpe de små producenter, og hvis du ovenikøbet har en mad-blog eller lignende, så kan du hjælpe os - og tjene en lille smule på det samtidig.

Hvordan det? Jo, nu skal du høre:

Attmatr lever af en komission på 10% af værdien af alle salg. Den er vi villig til at dele med dig, hvis den trafik du sender til os ender med at udløse et salg. Vi så selvfølgelig helst, at du gjorde det for vores blå øjnes og flotte hårs skyld, men så naive er vi alligevel heller ikke.

Fabulous


Vi vil give dig halvdelen af vores fortjeneste på salg du skaffer os - altså halvdelen af de 10% (skarpe matematiske hjerner kalder det 5%). Det er selvfølgelig ikke nok til en Porsche (eller en christianacykel, hvis man er mere til den slags), men vi synes det er er fair at vi deler i porten, når det nu handler om at hjælpe de små producenter.

Det praktiske

Det kommer til at foregå på den måde, at du får et link-suffiks af os som du hæfter på alle links, du deler på Facebook, din blog eller andre steder.

Giver vi dig f.eks. et suffiks, der hedder: ?at=XXYRCF og du vil linke til denne lækre and: https://www.attmatr.com/listings/frilandsand-mulard-ca-3-kg-from-dalbakkegaard

Så skriver du:

https://www.attmatr.com/listings/frilandsand-mulard-ca-3-kg-from-dalbakkegaard?at=XXYRCF

Kunderne vil ikke kunne se forskel, men vi vil vide, at de kommer fra dig og kan se i vores systemer om de har foretaget et køb. Du kan med et sådant link sende dine besøgende til lige den side, du allerhelst vil på attmatr.dk.

Vi afregner efter en nærmere nøgle, som vi aftaler når du har kontaktet os.

Det er sådan set det hele: du støtter kampen for bedre mad (og tjener penge), vi kan tilbyde vores producenter endnu mere salg og flere maver over hele Danmark bliver fyldt med gode råvarer.

Tina-Fey-giving-herself-high-five


Kontakt os med det samme, hvis du vil vide mere. Udfyld nedenstående eller skriv til krHOSattmatr.com (HOS skal erstattes med @)

[contact-form][contact-field label='Hvad hedder du?' type='name' required='1'/][contact-field label='Hvor kan vi kontakte dig? (email)' type='email' required='1'/][contact-field label='Har du et website?' type='url'/][contact-field label='Andet vi bør vide?' type='textarea' required='1'/][/contact-form]






Fordi der er penge involveret tager vi også lidt det med småt:


- En eventuel aftale kan til enhver tid opsiges af begge parter med øjeblikkelig virkning.
- Det er parternes egen opgave at opgive eventuel indtjening til alle relevante myndigheder.
- Attmatr.dk er ikke forpligtet til et samarbejde med alle, der retter henvendelse.
- Attmatr.dk har sidste ord i henhold til registreringen og udbetaling (men det er ikke noget vi hellere vil end udbetale penge til jer, hvis I har skaffet et salg).






Seneste indlæg:

Hampefrø