Fra historiebøgerne: Giftpatruljen

 

Pandekager med svovlsyre: Tidligt i det tyvende århundrede var der ingen regulering af tilsætningsstoffer i fødevarerne i USA. En lille gruppe mænd, ledt af Dr. Harvey Washington Wiley tog skeen i den anden hånd og formede Giftpatruljen (The Poison Squad). De begyndte at spise de giftige stoffer ét efter ét.

 

Det kom dårligt fra start i kælderen under the Agriculture Department (løseligt oversat til ‘landbrugsdepartementet’)  i Washington DC. Kokken, Perry, havde tilberedt en middag af høj standard med de bedste fødevarer - og kun en lille smule gift.

 

Det utraditionelle krydderi, giften Boraks, var gemt i smørret. Gæsterne undgik smørelsen til brødet. De mente det smagte mærkeligt. Et forsøg på at blande måltidets sorteper i mælken led samme skæbne. Mændende holdt op med at drikke mælken.

 

Konsekvensen kunne kun blive en: der blev givet strikse ordrer om at spise små tabletter med giften mellem måltiderne. Suppe. Boraks. Brød og smør. Boraks. Et stykke kylling. Boraks. Tak for mad.

 

På den måde testede gruppen adskillige giftstoffer, der vanligvis blev tilsat fødevarer. De stoppede først når de blev syge. Indtil da stod den på stigende doser.

 

Selvom det lyder som et vanvittigt eksperiment, blev det faktisk udført af frivillige mennesker - og i den gode sags tjeneste. Dr. Wiley havde taget kampen op mod fødevareindustrien i USA, og var blevet mødt med en hær af lobbyister. Hans forslag til regulering at tilsætningsstofferne, var ikke en lang, stolt sejrsmarch.

 

Det var modviljen, der fik Wiley til at gå nye veje og simpelthen prøve giften af. Hvis der var håndgribelige beviser, ville det givetvis være nemmere at tvinge regulering igennem.

 

Nogle af stofferne, var der ikke tvivl om. Specielt var indtagelsen af kobbersulfat, der blev brugt til at gøre dåseærter ekstra grønne (!) - problematisk. Det gav alt fra kvalme til lever- og hjerneskade.

 

Industrien forsøgte at censurere opdagelserne, men nogle nåede alligevel ud til offentligheden. Da medierne fik færten af historien blev det umuligt at hemmeligholde resultaterne.

 

I 1906 fik USA sin første lov om regulering af fødevarer. Hvad der skete med de frivillige unge mænd, der frivilligt spiste gift, melder historien intet om. 

 

Vi skylder dem uden tvivl en tak.

 

Det er mere end hundrede år siden nu, og kampen er selvfølgelig ikke slut. Falsk honning, giftigt kød og andet skrald findes stadig i vores supermarkeder og i vores køleskabe. Og i vores maver.

 

Næste gang du ser nogen, der kæmper for den gode mad, så støt dem. Uanset om det er dit supermarked, der sælger økologiske æg, eller din nabo, der har en gårdbutik og sælger ærlig saft eller honning. Det er takket være dem vi har et alternativ til industriel mad.

 

Det er takket være dem, at vi ikke kender nogen, der lever af at spise gift.

Find ærlige fødevarer fra lokale producenter på Madmarkedet.dk >>

Seneste indlæg:

Hampefrø