De maritime nyttehaver

Der er meget fokus på fødevarer, der fremstilles i byerne. I København har man for eksempel Østergro (der ikke overraskende ligger på Østerbro), der er en 600 m2 byhave, hvor der dyrkes alskens herlige grønne sager.

Østergro, København

Østergro, København. Foto: Kobenhavnergron.dk


Faktisk er konceptet om urban farming, eller det at dyrke grøntsager der hvor man bor blevet så populært, at Rokokoposten har tillade sig at muntre sig over fænomenet. Du bør ikke snyde dig selv for at læse deres artikel.

Nå, men til grin kan man jo altid blive, og vi vil midlertid glæde os over, at der tilsyneladende findes masser af mennesker derude, der kan og vil gøre noget ved vores forhold til fødevarer. I den forbindelse vil vi her nævne et sådant projekt, nemlig Foreningen Maritime Nyttehaver.

På Kalvebod Brygge, der ellers mest er kendt for Fisketorvet og utroligt mange bygninger fra Nykredit, findes nogle relativt nye broer, der har givet denne del af havneløbet et tiltrængt ansigtsløft.

Kalvebod_Brygge_cph

"Kalvebod Brygge cph" by News Oresund - Kalvebod Brygge Kobenhavn 20131008_08. Licensed under CC BY 2.0


Hvad de fleste dog ikke ved, er at der nedenunder disse broer dyrkes masser af spiselige herligheder som f.eks. østers, tang og blåmuslinger!

Hvordan foregår det, jo se bare billederne her:

1374320_539688642781689_2076950722_n

Fra Foreningen Maritime Nyttehavers facebookside.


Maritime nyttehaver

Fra Foreningen Maritime Nyttehavers facebookside.


Joachim Hjerl, der er Formand for Foreningen Maritime Nyttehaver siger:

"Vi har indtil videre arbejdet på at se om det overhovedet kan lade sig gøre at frembringe noget (det kan det) - nu handler det om at finde ud af hvordan vi kan udnytte vores råvarer til konsum. Som udgangspunkt må man som medlem af foreningen gerne spise det, der produceres i Bølgemarken, men hvis vi skal omsætte til andre, vil det kræve Fødevarestyrelsens godkendelse - og det er potentielt en lang vej. Derfor er vi også på udkig efter en placering længere ude i Øresund, hvor vi vil kunne producere til medlemmer, restauranter og fiskehandlere."


Ifølge foreningen er vandet i Københavns havn blandt det reneste i verden og langt indenfor grænseværdierne for fødevareproduktion, så der er ingen tekniske problemer i den henseende. Hos Attmatr håber vi selvfølgelig meget på at de gode folk hos De Maritime Nyttehaver får held med deres forhavende og får realiseret deres visioner. Vi sælger gerne fødevarer fra havet også.


Vi vil på det kraftigste opfordre til at følge foreningen på Facebook, hvor du kan holde dig opdateret med nyheder - og finde ud af hvornår du kan smage på godterne fra havnen.


Vh
Attmatr

Seneste indlæg:

Hampefrø