Find lokale producenter nær dig.

De gule ikoner er producenter som sælger på Madmarkedet. De røde ikoner er øvrige producenter i Danmark.

  • Øvrige producenter
  • Vores egne producenter

Se de produkter du allerede nu kan købe via Madmarkedet ved at klikke på knappen nedenunder - eller læs mere om de forhandlere, der allerede har deres produkter til salg via Madmarkedet.

Se udvalget af produkter her

Vestslesvigsk Bryghus

http://www.vestslesvigsk.com

Vestslesvigsk Bryghus brygger øl der spontangæres. Det betyder at øllet modtager sin gær fra den omgivende luft – naturligvis under betryggende og hygiejniske forhold.

Hvad betyder dette? Den største enkeltstående faktor for smagen af din øl er gæren! I industrielt fremstillet øl vil typisk kun findes én gærstamme. Én gærstamme, ét smagsindtryk.

I luften omkring os findes utallige gærstammer. Spontangæret øl nyder godt af smagsindtryk fra dem alle!

Du kan møde spontangæret øl du ikke bryder dig om. Men jeg kan love dig, at du ikke møder spontangæret øl, der smager ligegyldigt!

Andre øl-forhandlere
Grauballe Bryghus
Ølværket
Se alle øl på Attmatr

Fine food society

Fine Food Society er importør og distributør af bl. a. kaffebønner fra små producenter i Ecuador.

Bog: På tur i Lolland-Falsters Spisekammer

En bid af sydhavsøerne er den første bog fra forlaget LOFA. Bogen blev til henover sommeren 2008 og samler alt det bedste fra Lolland-Falsters fødevareproduktion. Bogen er 168 sider og indeholder både interviews med lokale fødevareproducenter samt opskrifter, hvori de lokale specialiteter indgår.

Krogh Specialitet

http://www.kroghspecialitet.dk

Hovedspecialiteten er jordbær; forarbejdet til drikkeklar saft, gelé og marmelade, men også ribs, æble, græskar og solbær er frugter der arbejdes med.

Herunder kan bl.a. anbefales ribsgelé, græskarmarmelade og æblegløgg som spændende smagfulde specialiteter.

Krogh Specialitet er et familieforetagende beliggende i Sønderjylland tæt ved grænsen, drevet af ægteparret Dorthe og Kristian Krogh.

Frugten til vores produkter dyrker vi på egne marker, ligeledes anvender vi æbler, solbær og ribs fra udvalgte lokale avlere i det sønderjyske område.

Det er vores passion at fremelske den bedste kvalitet og smagsoplevelse i vores produkter. Derfor har det været en naturlig del af vores udvikling at eksperimentere med forskellige sorter af frugt. Jordbær er en af vores specialer, vi har i en årrække afprøvet mange sorter, valget er faldet på Thuchampion. Denne sort indfrier vores krav til smag og kvalitet, samtidig giver den en utrolig flot rød farve til vores saft. Hermed går smagsoplevelse, kvalitet og udtryk op i en højere enhed.

Vi har hermed taget hul på produktion og salg af konceptet Krogh Specialitet, som består af produkter af høj kvalitet med fokus på den rene og intense smag af frugt i hvert eneste produkt.

Assers mølle

Assers Mølle er en økologisk frugt- og bærplantage. Ideen er, at du selv plukker de frugter og bær du har lyst til og samtidig får en dejlig naturoplevelse.

Assers Mølle er desværre ikke på madmarkedet.dk i øjeblikket.

Kontakt os, hvis du er fra Assers Mølle eller en anden forhandler og ønsker at sælge på Madmarkedet.dk

Dietz Seaweed

Spiser du tang?

Nå ikke,- fordi det lugter? Så har du nok aldrig fået frisk tang. Du ville nok også sige nej til til al frugt, hvis du kun kendte til rådden nedfaldsfrugt. Tang som madvare skal ikke bedømmes på det, der er opskyllet på stranden, men på de friske råvare i det blå hav.

Jeg bruger ordet tryllepulver om tang, fordi det er så utrolig spændende, hvad tang kan i vores mad. Tang giver en god smagsoplevelse og en god mundfølelse. En fyldig smag og konsistensen i sig selv er fantastisk.

Klosterhedens Vildt

Klosterhedens Vildt har siden 2007 været leverandør af en af Danmarks bedste råvarer – fritlevende vildt.

Fritlevende vildt er blandt vildtkvaliteter, hvad wagyu og Kobe er indenfor oksekød – enestående velsmagende og mørt udover forventning. Fedtsyre sammensætningen bevirker dog, at vildtet har en ekseptionel lav fedtprocent, hvilket gør det til et noget sundere valg.

Det er vores mål at gøre vildt kendt for sin kvalitet og smag – blandt de danske kokke der lever af at frembringe smagsoplevelser og i de private køkkener, hvor der i stigende grad lægges vægt på råvarernes bæredygtighed og kvalitet.

Vi har fokus på at udvikle nye variationer af vildt – fordi det vilde køkken har en vitalitet der netop passer i det moderne køkken – smag af højeste kaliber og en sundhed udover det sædvanlige. Klosterhedens Vildt drives under ledelse af Charlotte Reenberg, der også er medejer af virksomheden. Produktionen er beliggende på ejendommen Holmgaard, ved Bækmarksbro, syd for Lemvig/nord for Holstebro.

Læs også mere om Klosterhedens vildt på madmarkedet.dks blog

Hampegaarden

Lad os give det bedste til vores børn, også når det handler om snacks og mellemmåltider.

Hampegaarden er startet af Silvia Melo i 2015, og produkterne er udviklet med stor inspiration fra og smagssparring med børn i forskellige aldre. “Det startede med at min søn gik sukkerkold, når han efter skolen skulle til fodboldtræning, og vi begyndte i fællesskab at lege med forskellige råvarer og sammensætninger for at skabe en energibar som var både sund og energigivende, uden tilsat sukker. Det er i dag blevet til energibarerne, som er 100 % økologiske med et højt næringsindhold, gode fedtsyrer og naturlig sukker fra dadler og rosiner. Min baggrund som laborant og en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, kombineret med min store interesse for sund kost, fik mig til at eksperimentere og finde en god kombination af de bedste og mest næringsrige ingredienser. Kravet var, at det skulle ende med et lækkert produkt. Og det er lykkedes! Hampebarerne er blevet ”godkendt” af både børn, unge og voksne.”

Jershave Naturkød/Jersore Galloway

Vi bor på Nordfyn ca. 11 km fra Bogense nær Æbelø. Vi har omkring 165 kreaturer af racen Galloway. Kvæget græsser naturarealer rundt omkring på Fyn - i alt 400 ha. Det er områder som aldrig bliver gødet eller sprøjtet. Vores dyr går ude i naturen hele året - undtagen kalvene.

Kalvene er ca. 6m dr., når de tages fra deres mor. De kommer på stald 1 - 2 uger, hvor de fodres med hø, hvorefter de lukkes ud igen på andre arealer med jævnaldrende kalve.

Dyr som lever på naturarealer vokser ikke så hurtigt - en ko vokser indtil den er ca. 4 år gammel. Vores tyre slagtes når de er omkring 2 år gamle. De tages ikke hjem på stald og fedes færdigt, men går på naturarealerne, indtil slagteren og dyrlægen kommer. Dyrlægen kontrollerer dyret og slagteren skydes dyret på marken og tager det med til slagtehuset, hvor det ordnes og hænges til modning i slagterens kølerum. Kødet hænger og modner 3- 4 uger.

Kvæg der lever ude i naturen hele livet, æder græs og vilde planter og får masser af motion, frisk luft og mad efter eget valg giver en helt unik smag og struktur i kødet. Kødet er forholdsvis magert og bør derfor steges ved middel eller svag varme, når det først er brunet. Det er fantastisk til langtidsstegning, hvor den unikke smag får tid til at komme til sin ret.

Vores tyre går ved flokken af køer hele året, så vi får kalve hele året. Derfor kan vi levere kød jævnt fordelt over året.

Nogle få steder tilskudsfodres dyrene med hø hentet på naturarealer, hvis vinteren er lang og hård.

Ølværket

http://www.oelvaerket.dk

Ølværket er et mindre bryggeri i Esbjerg. Ølværket laver kvalitetsøl efter oprindelige, håndværksmæssige principper: øllet er derfor upasteuriseret, ufiltreret og naturligt karboneret for at fremhæve så ægte en smag som overhovedet muligt. Da det er en gammel sandhed at øjet også skal være mæt bliver der hos Ølværket fokuseret meget på design - ikke kun af smagen, men også af produktets fremståen. Det er en øl, som man kan være stolt af at have stående fremme, når der kommer gæster, og man vil gøre lidt specielt.

Ølværet brygger mange forskellige øl, herunder ales, stouts og porters.

Teamet hos Ølværket består af Carsten, Mikkel og Michael, der ved siden af deres lærergerning, har som mål at brygge godt øl til folket! Bryggeriet befinder sig i de gamle Esebryg-lokaler, hvor brygmestrene Per og Peter selv har fremstillet meget godt øl, så det er med stor ydmyghed og respekt, at Ølværket holder brygkedlen i gang.

Frederiksdal Kirsebærvin

http://www.frederiksdal.com

Frederiksdal kirsebærvin er skabt ud fra ønsket om at tage dansk landbrug væk fra stor-produktion og ind i et univers, hvor kvalitet er i højsædet.

Siden 2006 har Frederiksdal kisebærvin arbejdet for at genrejse kirsebærvinens respekt i gastronomiske kredse.

Find opskrifter, der passer til Frederiksdal Kirsebærvin

Nysted Bageri

http://www.nystedbageri.dk

Nysted Bageri i Lollands skønne by ved vandet, er en håndværksbager i høj klasse.

Andreas & Gitte´s sortiment spænder over specialiteter som cookies, te-kager, rugbrøds-chips, knækbrød og "Rawfood Müsli".

De holder de gode bager-traditioner i hævd og alle produkter er hjemmelavet.

Snoremark Æblemjød

http://www.snoremark.dk

Snoremark æblemjød holder til i Tågerup nær Roskilde. Karin Sloth og Thomas Bredholt fandt sig som ejere af ejendommen Snoremark og valgte at kaste sig over at producere honning og æbler - perfekte ingredienser til mjød.

Æblerne er ikke traditionelle danske æbler men derimod importerede engelske cider-æbler, der har et højere indhold af bitterstoffer - og traditionelt er brugt til at lave cider.

En sommer endte Thomas med at have alt for meget honning og donerede 30 kilo til Karin, der fik hals- og håndsret over overskudproduktionen. Karin gik grundigt til værks og teste med forskellige bær og frugter. Hun sørgede også for at vandet i opskriften blev udskiftet med dejlig, frisk æblemost.

Det gik faktisk så godt, at da Thomas sendte en flaske til en konkurrence for garvede mjødbryggere returnerede de med en mail om at Karin havde vundet. Også selvom hun ikke havde haft nogle forventninger og ikke var taget afsted til konkurrencen og kåringen. Rollen som hemmelig danmarksmester blev begyndelsen på Snoremark Æblemjød.

Besøg Snoremark æblemjød

Grauballe Bryghus

http://www.grauballe-bryghus.dk

Grauballe Bryghus er et mikrobryggeri etableret på en nedlagt landejendom udenfor Grauballe ved Silkeborg. En tanke, der længe havde ligget og modnet, blev ganske konkret for brygmester William Frank, da de første fustager Mørk Mosebryg blev solgt i efteråret 2002.

Bryggeriet er etableret af William Frank med mange års baggrund fra bryggeribranchen og fødevarebranchen og ægtefællen Else Birk der som bromatolog har arbejdet i og for fødevareindustrien i mange år.

Bryggeriet er og bliver et mikrobryggeri i den mindre ende af skalaen.

Med Grauballe Bryghus genoptager vi det gamle håndværk med ølbrygning på Danmarks gårde. Vi ønsker at forene den nyeste viden om bryggeriteknologi og brygprocesser med de gamle brygtraditioner. Hilsen William & Else

Vestslesvisk Bryghus

http://www.vestslesvigsk.com

Vestslesvigsk Bryghus brygger øl der spontangæres. Det betyder at øllet modtager sin gær fra den omgivende luft – naturligvis under betryggende og hygiejniske forhold.

Hvad betyder dette? Den største enkeltstående faktor for smagen af din øl er gæren! I industrielt fremstillet øl vil typisk kun findes én gærstamme. Én gærstamme, ét smagsindtryk.

I luften omkring os findes utallige gærstammer. Spontangæret øl nyder godt af smagsindtryk fra dem alle!

Du kan møde spontangæret øl du ikke bryder dig om. Men jeg kan love dig, at du ikke møder spontangæret øl, der smager ligegyldigt!

Andre øl-forhandlere
Grauballe Bryghus
Ølværket
Se alle øl på Attmatr

Pomona Cider

http://www.pomona.dk/

Pomona er dansk cider med en frugtfrisk smag af de bedste fynske æbler. Vi er blevet inspireret af engelsk og fransk cider og har lavet en dansk cider på fynske æbler. Hvad er cider egentlig? Cider er en drik gæret på æblemost og indeholder mellem 2 og 8,5% alkohol. Mange danskere kender den traditionelle cider fra England, Frankrig og Spanien. Cider kan drikkes som alternativ til øl eller til vin. Alkoholstyrken minder om øl, mens fremstillingen og smagen minder om vin. http://www.pomona.dk/

Dalbakkegaard

http://www.dalbakkegaard.dk

I gennem otte generation har vores slægt drevet Dalbakkegaard i Vester Ulslev på Lolland, hvor vi producerer vores smagfulde frilandskyllinger foruden de dejlige, friske grøntsager og diverse andre afgrøder. Frilandskyllingerne er vores hjertesag.

De små daggamle kyllinger ankommer til os, og her bliver der lige fra starten kræset om de små pus. Efter ca. tre uger kommer de ud på vore store græsfolde, hvor de har plads til at udfolde sig og nyde livet stille og roligt i 80-100 dage. Det er ca. 3 gange længere tid end typiske kyllinger fra supermarkedet. Længere voksetid og grønt græs er sammen med motion og frisk luft helt afgørende for den unikke smag og struktur kyllingekødet får indtil den endelige slagtedato. Det bliver saftigt og meget, meget mere smagfuldt.

http://www.dalbakkegaard.dk

Besøg også:
Jyderodgaards solbærspecialiteter
Lækkerier fra Bandholm Frugtplantage
Ølspecialiteter fra alle forhandlere

Bandholm Frugtplantage

http://www.bandholmfrugtplantage.dk

Bandholm Frugtplantage blev grundlagt i 1999. I begyndelsen producerede vi kun frugt, men i dag bliver en del af frugten forarbejdet til produkterne marmelade, most og kompot. I 1999 tilplantede vi 1,5 ha med æbletræer, og vi har siden udvidet plantagen hvert år og har i dag 30.000 træer fordelt på 8 ha, som alle er plantet med to spadestik. Vi dyrker i dag 11 æblesorter, 4 pæresorter og 5 blommesorter. Derudover har vi også stikkelsbær, hyben, jostabær og brombær på plantagen. Arbejdet med plantagen og vores forarbejdede produkter er blevet en livsstil for os, og vi er meget ydmyge overfor det daglige arbejde med frugten. Vi ved nemlig, at ligegyldig hvor gode vi er til vores arbejde, så betyder vind og vejr alt for, hvordan den færdigmodnede frugts kvalitet bliver i sidste ende. Vi gør os umage for at udvikle nye spændende produkter, og vi nyder hver eneste dag og hver eneste lille succes. http://www.bandholmfrugtplantage.dk

Galsgaard Vingaard

http://www.galsgaardvin.dk

I 1978 købte vi et landbrug på 8,5 Ha, siden har vi købt 3 landbrug til så vi i dag driver 47 Ha. Vi har haft 60 søer med salg af smågrisene. I år 2000 sagde vi farvel til de sidste grise. Nogle af bygningerne blev revet ned, andre indrettet til vineri. I 1999 plantede vi de første 125 vinstokke, året efter yderligere 125 stokke. I dag er vingården på ca. 2000 stokke. Der er planer om at plante 1000 stokke til, så der er plantet 1 ha. Vi har en blå drue Rondo til rødvin, og en grøn drue Zalas Perle til hvidvin. Og for nyligt plantede vi 140 stk. Solaris - endnu en grøn drue til hvidvin. http://www.galsgaardvin.dk

Lovtrup

http://www.lovtrup.dk

Lovtrup drives økologisk. Gården er mindre, og tager udgangspunkt i enkelthed, nænsom forarbejdning og økologi. Man har på Lovtrup valgt ikke at være blandt de større producenter, for man vil have fingrene ned i produktionen og skabe produkter, der betyder noget.

På Lovtrup dyrkes asparges, rabarber og kartofler, men der eksperimenteres løbende med andre afgrøder. Det eneste afgørende er, at der ikke bliver gået på kompromis med råvarerne.

Vibegaard

http://www.vibegaard.dk/

Vibegaard er en familiedrevet virksomhed, der blev etableret af Anders Sørensen og Niels Grovn i 2003. Formålet var at skabe en saft af særlig kvalitet, der kunne sælges i danske forretninger. Ejendommen, ligger blot 8 km øst for Vadehavet, der til tider kan vise sig fra den lidt barske side. Sidder man i stuehuset er man omringet af bærmarker på alle sider. Det er et rent paradis at gå en stille sommeraften lige før høst og smage på de vidunderlige bær - ja, så kan det ikke blive bedre. Med henblik på forbrugerne, vides det præcis hvor høstning af hver enkelt saftproduktion er foregået, hvilket sikrer kvalitet, nærvær og ikke mindst danskhed. http://www.vibegaard.dk/

Jyderodsgaard

http://www.jyderodsgaard.dk

På Jyderodsgaard driver vi et traditionelt landbrug med hvede, byg og sukkerroer. I året 2000 startede vi op med at plante solbær, hvor plantagen i dag er på 11 hektar. Dette fordi vi ønskede at prøve andre alternative afgrøder. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi har erfaret at solbær er en spændende plante som giver et godt og rigt udbytte og derfor vil vi gerne være med til at gøre en forskel, nemlig at udbrede mere kendskab til solbær og dets kvaliteter. Selv de modne solbær smager bare så fantastisk, at man har svært ved at stoppe med at spise flere, når man går rundt i plantagen og i gang med at høste. De smager bare af solbær med sødme og sundhed, og man fornemmer alt det sunde og gode i de mørke bær. Vores bær bruges primært til saftproduktion, og så har vi altid selv lavet saft til eget forbrug, som der tidligere har været tradition for på gården. Med vores erfaringer med bærrene, - har vi ønsket at udbrede kendskabet til solbærrets gode kvalitet, smag og sundhed. Derfor har vi i de senere år påbegyndt forskellige produktioner med vores solbær, så alle andre forbruger også får mulighed for at nyde og få oplevelsen af de dejlige, søde og sunde solbær. http://www.jyderodsgaard.dk

Honningpigen

http://www.honningpigen.dk

Woller’s Biavl har til huse nær Alsted midt mellem Ringsted og Sorø. Min biavl består hovedsageligt af bestøvningsopgaver i frugtplantager og på kløvermarker. Efter div. bestøvningsopgaver, bliver bierne flyttet til vinterpladser, hvor de står til næste forår. Da jeg stadig udvider, er jeg jo konstant på jagt efter egnede vinterpladser. Så hvis du mener du har et godt sted med læ, vand i nærheden og lyst til at opleve bierne på en anden måde, er du velkommen til at kontakte mig. Kontakt mig direkte, hvis du ønsker at handle bimateriel. Jeg handler alt fra stadeknive, slynger og til tappemaskiner. http://www.honningpigen.dk

Guldborgsund Frugt

http://www.guldaebler.dk

På det vestlige Falster tæt på Guldborgsund ligger fire herregårde med en århundrede gammel historie. Vi er fire gode naboer og venner på gårdene, som for nogle år siden satte os sammen og fandt ud af, at vi ville dyrke de allerbedste æbler i Danmark. Der har været dyrket frugt her på de sydligste øer i Danmark i mange år – tænk bare på det gamle danske Guldborgæble, som jo har sit navn fra området. I årtier var det sukkeroerne, der tog over, men vi besluttede os sammen til at genoplive traditionen med at dyrke æbler. http://www.guldaebler.dk